Fotografer mod ny terrorlov

“I’m a Photographer … not a Terrorist” lyder sloganet, fra en Facebookgruppe, der har inviteret fotografer til en medie-event foran Scotland Yards hovedkontor i London, senere i dag. Her vil de fotografere, mens en ny terrorlov træder i kraft.

Fotograferne i England frygter, at den nye terrorlov vil kriminalisere fotografering i det offentlige rum. En paragraf i loven siger nemlig, at loven giver mulighed for, at fængsle personer i op til ti år, hvis de indsamler informationer om politi- og militærfolk, på en måde der kan være brugbart for terrorister.

Det kan helt konkret betyde, at hvis man tager billeder af politiet på arbejde, eller politiets bygninger, så risikerer man, at komme i fængsel.

I dag vil fotograferne på Facebook, så møde op ved Scotland Yards hovedkontor i London, og fotografere løs. De understreger, at det ikke er en protest, men blot fotografering.

En ligende lov kunne meget vel, også være på vej til Danmark. Så skal jeg da være den første, til at invitere andre fotografer på foto-safari, til landets politi-stationer.

Man kan så undre sig over, hvor den danske regering, eller Dansk Folkeparti er, i forbindelse med denne nye lov. Hvor er fordømmelserne? I forbindelse med Muhammed-krisen her hjemme, fik vi da ellers slået fast, at ytringsfriheden er ukrænkelig og at pressen skal have lov til, at udføre deres arbejde.

Men alt dette, skal åbenbart tilsidesættes, når der bekæmpes terror.

Læg en kommentar