Debat: Biden vs. Palin

Som man kan se på videoen her og tidligere klip jeg har vist på bloggen, har der været mange søforklaringer fra republikanernes vice præsident kandidat, Sarah Palin.

Så naturligvis forventede jeg, ligesom stort set alle andre, at hun skulle fejle fuldstændigt, i debatten med den mere erfarne Joe Biden, demokraternes vice præsident kandidat. Men jeg blev positivt overrasket over hendes talegaver i nattens debat. Ikke over det hun sagde, men blot at hun ikke ødelagde det hele for sig selv.

Men det blev ikke en heftig og tung debat mellem kandidaterne, hvilket er naturligvis er forventet. Biden kunne sagtens have gået mere aggressivt til værks, men det er ikke demokraternes strategi nu. Så længe de blot holder den samme kurs, uden at tage større chancer, så vinder de valget.

Dog tror jeg, at McCain/Palin lejren kan snuppe et par procent point fra de tvivlende vælgere, efter nattens debat, da Sarah Palin har bevist, at hun kan gennemføre en debat, uden at falde igennem. Desuden langede hun ud efter medierne, som hun mener ikke har været helt søde ved hende.

Mere analyse fra debatten snart…

Læg en kommentar