Aqua fik blandede anmeldelser fra årets grønne koncerter. BTs anmelder Steffen Jungersen siger direkte “Respekt Aqua” og giver deres optræden i Esbjerg 5 ud af 6 stjerner.
Jyllands-Postens Kasper Schütt anderkender, at Aqua har gjort sig den ulejlighed, at om-arrangere visse sange til en mere live-venlig udgave, men er ikke imponeret over den samlede optræden.
“Det er prisværdigt, at bandet har ulejliget sig med at skrue op og ned for tempoet i de velkendte sange, men alt for ofte virkede de nye instrumentale forløb blot som fornyelse for fornyelsens skyld. Hvorfor ikke præsentere den luftige poplyd, som gjorde sangene til hits for 10 år siden? Og benytte det effektive udtryk, som publikum var kommet for at høre?“, skriver Kasper Schütt i hans anmeldelse.
Den mest negative er som bekendt Ekstra Bladets anmelder Thomas Treo, der bl.a. kalder Aquas nye nummer for “rædsomt“.
“… gennem en 75 minutters koncert føles Aqua altså ofte som at blive indespærret i BR lillejuleaften med seksten skrigende møgunger, og trods muntre momenter var det i hvert fald ikke i aftes, at danmarkshistorien mest succesfulde band serverede svaret på, hvorfor de er tilbage. Ligegyldigt!” skriver Thomas Treo i hans anmeldelse og giver Aqua 3 ud af 6 stjerner.
René Difs beskidte mund på scenen, blev for meget for Langelandsfestivalens publikum og ledelse. Festivalen er kendt som familiernes og børnenes festival, men René Dif kom med mindre heldige udråb som “din store fede røv” og “møjfisse“.
Det blev for meget for festivalledelsen, der til sidst valgte at få René Dif eskorteret væk fra scenen. Ifølge Allan K. Pedersen, ejeren af festivalen, vil René Dif aldrig mere komme til at optræde til Langelandsfestival.
Sangeren selv er dog ikke enig i fremstillingen af hændelsesforløbet, der benægter at hans optræden blev afbrudt. Han fortryder intet.
“Jeg er typen, der går lige til kanten, og hvis folk bliver fornærmede over det, skal de lade være med at komme til mit show,” siger René Dif til Se & Hør
Gemt i: generelt | Tagged: Aqua, B.T., danmark, ekstra bladet, Grøn Koncert, jyllands-posten, langelandsfestival, live musik, musik, rené dif, underholdning
