Ifølge sikkerhedsfirmaet Security Service er fortovet foran Hotel Skt. Petri i København et privat område. Sikkerhedsfirmaet er hyret til at passe på Paris Hilton under hendes ophold i København.
Fotografen Michael Medgyesi blev sammen med 3 andre fotografer og 4 journalister bortvist fra fortovet af en sikkerhedsvagt fra Security Service.
“Han prøvede at puste sig op, men jeg kunne ikke tage det alvorligt, fordi han kun nåede mig til hagen” siger Michael Medgyesi til Journalisten.dk
Efterfølgende havde Michael Medgyesi henvendt sig til Københavns Kommune, som har fastslået, at fortovet i Krystalgade er offentligt område.
Michael Medgyesi har siden oplevet, at folk fra sikkerhedsfirmaet har forsøgt at forhindre hans adgang til andre Paris Hilton arrangementer.
Kilde: Pressefotografforbundet
Foto: JAN GRARUP / Politiken.dk
Gemt i: danmark, generelt | Tagged: hotel, journalisme, københavn, paris hilton