tirsdag 25. marts, 2008...13:21

Vesten mod muslimerne - en ond cirkel

Jump to Comments

Det hele startede i 80′erne i Afghanistan, hvor muslimske frihedskæmpere kunne fejre sejren over Sovjetunionen sammen med deres amerikanske allierede. USA og muslimernes jihad har reddet os fra den store fjende fra øst.

Sovjetunionen havde invaderet Afghanistan fra 1979 til 1989. Den muslimske verden kæmpede samlet (en såkaldt jihad) mod Sovjetunionen. Islamisterne - der blev støttet af USA - troede at de var ansvarlig for Sovjetunionens fald. Neo-konservative i USA var også overbevist om, at de var årsagen til Sovjetunionens fald. Men svaret skal nok findes i Sovjetunionens kommunistiske samfundsopbygning, der var ligeså ustabilt som et korthus.

Det kommunistiske fjendebillede forsvandt og nu er hadet rettet mod hinanden. Takket være den neo-konservative ideologi, så er muslimerne blevet den store fjende og takket være Sayyid Qutb så er vesten, demokratiet og dets friheder blevet den store fjende for muslimer.

Den neo-konservative ideologi har nu bredt sig til den europæiske højrefløj. Partier som Dansk Folkeparti og Partij voor de Vrijheid (Holland) lever på konflikterne.

Det samme gælder fundamentalistiske muslimer. Sayyid Qutbs ideologi om at islamisk lov er den eneste vej og vesten er den sande fjende, har også bredt sig. Hizb Ut-Tahrir og andre fanatiske grupper får kun mere tilslutning, når højrefløjen angriber muslimer og islam generelt.

Muhammed-tegninger, som oprindeligt var rettet mod fanatiske muslimer, er nu - takket være fanatiske muslimer - et symbol på, at vesten stadig kører en hetz mod muslimer og prøver at bekæmpe islam generelt. Personligt tror jeg ikke tegningerne er så vigtige i deres kamp mod vesten, men det er blot endnu en grund til at hade vesten. Det ser man tydeligt i de demonstrationer vi har været vidner til, hvor Danmark blot bliver nævnt i de sædvanlige anklager mod Israel og USA.

Jeg tror tegningerne har en større værdi for grupper som “Stop Islamiseringen af Danmark”, som bruger det som et symbol for deres kamp mod alle muslimer. Men det vil tegneren ikke være med til. De var jo kun rettet mod de fanatiske.

Som situationen er nu, så får begge sider blot mere tilslutning, så længe konflikterne opretholdes. De får al medieomtalen og de får lov til at sætte dagsordenen. Og gennem medierne, så får de lov til at bestemme hvad befolkningen skal tale om. Ingen af dem er interesseret i dialog med hinanden. Blot ren bekæmpelse.

Det er en ond cirkel vi er vidne til og så længe ingen af dem er villige til at ændre sig, så vil konflikterne fortsætte. For det er jo det, de overlever på.

12 Comments

  • Første indtryk: Du har overtaget dhimmi-førertrøjen.

  • @ Kimpo

    Hvad i alverden snakker du om?

  • Kimpo - hmmmm??

    Læs mere om onde cirkler her: http://snetiger.wordpress.com/2008/03/07/fanatismens-grobund-2/
    http://snetiger.wordpress.com/2008/02/27/primary-objectifikation-og-projektiv-identifikation/
    http://snetiger.wordpress.com/2008/01/05/large-group-psychodynamics-and-massive-violence/

  • Sorry, den var for kortfattet. Du placerer alt for meget ansvar på nogle vesterlændinge. Moralsk ækvivalens. “På den ene side og på den anden”.

    Den holder ikke at være så udglattende. Udsagnet “Takket være den neo-konservative ideologi, så er muslimerne blevet den store fjende” er helt urimeligt. Og tegningerne er sandelig ingen rimelig grund til at hade vesten, som du ligesom lægger op til.

    Det er naturligvis ikke takket være de neokonservative, eller andre for den sgas skyld, men hovedsageligt islams og muslimernes egen skyld, at de er blevet den store fjende. Deres adfærd er krigerisk ind til benet, både hvad terror, masseindvandring og høje fødselsrater angår. Tegningesagen er jo en glimrende illustration af den muslimske aggression: Man spiller “chicken” med vesten ved at presse os helt urimeligt på vore egne normer i vore egne lande. Verdens muslimer er mere eller mindre bevidst i gang med at udslette vesten, og lige præcis hvordan årsagerne skal forklares i detaljer, kan man strides om, men at placere en væsentlig del af ansvaret hos en “ond italesættende højrefløj” er helt urimeligt overfor vesten. Islams aggressivitet er overalt, også i fjernøsten.

    Når du bruger begrebet “ond cirkel” gør du sådan set skyldspørgsmålet op: Det er begge siders skyld. Men nej, det er det faktisk ikke. Det er en agressor der konstant presser for indrømmelser, og en hoben smørbløde medspillere som er parate til enhver ny indrømmelse, blot der kommer lidt pædagogisk snak om at “vi er lige gode om det og mødes på midten i et skønt kompromis”.

  • @ Kimpo

    Jeg tror ikke rigtig du læser hvad jeg skriver.

    “Du placerer alt for meget ansvar på nogle vesterlændinge.”
    - Nej, ansvaret er sådan lige på begge sider. Jeg anklager de yderligtgående personer og grupper på begge sider.

    “Udsagnet “Takket være den neo-konservative ideologi, så er muslimerne blevet den store fjende” er helt urimeligt.”
    - Så må du komme med en argumentation. Ellers er det vel bare tom snak fra din side.

    “Og tegningerne er sandelig ingen rimelig grund til at hade vesten, som du ligesom lægger op til.”
    - Jeg lægger bestemt ikke op til, at det er en rimlig grund. Jeg siger bare at de bruger det som en undskyldning, for at hade vesten endnu mere.

    “Det er naturligvis ikke takket være de neokonservative, eller andre for den sgas skyld, men hovedsageligt islams og muslimernes egen skyld, at de er blevet den store fjende.”
    - Sikke noget pjat. Læs lidt om neo-konservatismen og hvordan den blev brugt under Ronald Reagan, George Bush senior og juniors styre. Neo-konservatismen er ligeså ansvarlig for at opretholde konflikten mellem muslimerne og vesten.

    “Verdens muslimer er mere eller mindre bevidst i gang med at udslette vesten…”
    - Jeg har også hørt om den konspirationsteori, men det holder bare slet ikke. Hvordan du vil have 1.5 mia. muslimer med i denne konspiration, er vel en gåde. Realistisk er det ihvertfald ikke.

  • Synes jeg læser dine ord bedre end du læser mine, så jeg vil holde her.

  • @ Kimpo

    Min blog er ikke envejskommunikation og jeg vil naturligvis besvare kritik. Det er åbenbart ikke godt nok for dig.

  • Til Snetigeren: Det er fint at der er psykologer som har check på onde cirkler. Men de behøver altså ikke være forklaringen på det vi ser. Var 2. verdenskrig også blot en ond cirkel? Var Churchill end ond krigshetzer? Var Hitler en fredsfyrste som samarbejdsPolitiken mente?

  • til Simon: Joda, men jeg synes bare jeg har svaret i de ord jeg skrev. Vender muligvis tilbage i aften eller i morgen.

  • Kimpo. Har du set The Wall?

  • Kimpo er bare sur over at blive afvist af en muslimsk kvinde!

    Ik Kimpo? ;-)

    Få nu den bitterhed ud af dit hjerte - det gavner ingen!

  • Snetiger: Jeg er cirka 3 gange så gammel som dig, vil jeg tro, så mon ikke?

Leave a Reply