tirsdag 25. marts, 2008...7:30

Eksisterer “Fitna”?

Jump to Comments
Kommentar er ikke længere tilgængelig til dette indlæg. Læs Filmen “Fitna”.

Som jeg tidligere har skrevet, så er beviserne ikke mange, for at Geert Wilders overhovedet har lavet en film.

1. Geert Wilders er den eneste der er krediteret for at arbejde på filmen, ifølge imdb.com. En hjemmeside der ellers er kendt for at have masser af informationer om film.

2. Kun Geert Wilders selv har set den og ingen andre har sagt at de har set den.

3. Det er begrænset hvor meget indhold en 15 minutter lang dokumentarfilm har. Jeg tvivler på det er nok, til grundig dokumentation og beviser for en sammenligning mellem Aldolf Hitlers bog “Mein Kampf” og koranen.

4. Den officielle trailer indeholder kun billedet fra hjemmesiden og en rullende tekst, men ingen klip fra selve filmen.

Jeg er bestemt ikke overbevist. Jeg venter bare på, at Geert Wilders siger “aprilfools” den 1. april 2008.

Bemærk: Når jeg tidligere har kritiseret personer, der har forsvaret filmens indhold, så har jeg på ingen måde kritiseret hans ret til at lave og vise filmen til offentligheden. Det eneste jeg er forundret over er, hvordan mennesker kan forsvare en films indhold, uden at have set den.

Uanset hvad, så har Geert Wilders sikkert opnået sit mål, der bl.a. handler om at holde liv i en konflikt, der giver flere stemmer til hans parti.

2 Comments