torsdag 13. marts, 2008...15:09

Integration og debatten omkring

Jump to Comments

Her er et af de første indlæg jeg skrev på TV2 Blog, i 2006. 

I dag går alting hurtigt. TV programmer går meget hurtigere end for 20 år siden, sikkert derfor mange ældre mennesker så lykkehjulet og glamour, nyhederne kommer 24 i døgnet, enten fra internettet, CNN eller TV2 nyhederne for den sags skyld og politik skal selvfølgelig følge med, men er det sundt?

Vi får alting hurtigt i dag, og skal vi følge med i politik, skal det være kort og helst ikke vente på løsning længere end en BigMac menu bestilt på McDonalds. Men hvad er resultatet så? Hastværk er lastværk og dette gælder også i en politisk debat. Når et aktuelt emne er oppe, hvor der skal findes en løsning, så sker det ofte hurtigt, og går ud over mange uskyldige mennesker. Et eksempel er lovgivningen om familiesammenføring, hvor 24-årsreglen blev indført. En hurtig løsning der skulle stoppe tvangsægteskaber, men gik ud over hundredvis af uskyldige danskere, som forelskede sig i en person udenfor EU. Jeg tvivler på om der er nogle statistikker der viser hvor mange tvangsægteskaber de havde stoppet.

Et andet godt eksempel er integrationsdebatten. Vi hører kontant i pressen at vi har et stort problem, indvandrere og specielt muslimer. I den politiske debat hører vi hvordan vi skal løse problemet her og nu, og få alle godt integreret. Måske skulle vi lære lidt af historien i stedet for at snakke om noget der ikke kan lade sig gøre. Hvis vi kigger på lande som Frankrig og U.S.A. som har en lang historie mht. indvandrere og integration. Hvordan kunne de gøre det? Det tog dem ikke 10, 20 eller 30 år. Det tog flere generationer før alle blev godt integreret og blev en del af samfundet.

Måske skulle vi læne os lidt tilbage, og tænke før vi taler. Hvis vi tænker på hvor lang tid siden de kom til Danmark, hvor svært det er for ældre mennesker at lære et andet sprog, forskellen fra deres oprindelige kultur, og deres børn som i virkeligheden er fremtiden i integrationsdebatten. Næste generationer kan snakke dansk, har danske venner om bekendte, har job og betaler skat til det danske samfund, og helt naturligt vil det blive bedre for de næste generationer der kommer.

Negativ debat skaber negativ indstilling i befolkningen og der kommer negative løsninger ud af det. Det hjælper slet ikke med partier som Dansk Folkeparti, som kun blev stemt ind i folketinget på folks frygt for terror, muslimer og det ukendte. Efter Dansk Folkeparti kommer Dansk Front, Stop Islamiseringen Af Danmark og de konservative kristne.

Jeg slutter af med et destruktivt citat af Moses Hansen, fra hans hjemmeside “Back to the Bible”: “Islam vil få en voksende indflydelse i vort land, hvilket vil være den største ulykke, der kan overgå Danmark eller noget andet land. Hvis islam får et afgørende fodfæste i vort land, er det Guds dom over os som en følge af, at vi ikke bryder os om den Bibel, der viser os vejen til et sundt liv og samfund.”

Hvor er jeg dog glad for at disse sidstnævnte grupper og partier kun er minoritet i Danmark.

Leave a Reply