Jyllandspostens tegner, Kurt Westergaard, vil nu stoppe “Stop Islamiseringen af Danmark” i at bruge han Muhammed-tegning i demonstrationen på lørdag.
Som tidligere nævnt her på bloggen, vil foreningen SIAD bruge Westergaards tegning, med teksten “Kan du ikke li´ billedet? – Tag hjem!”, men det er et klart brud på ophavsretsloven.
»Jeg vil ikke have, at min tegning bliver brugt af en politisk bevægelse. Den hører hjemme i en avis, og jeg vil ikke risikere, at jeg kommer til at fremstå forkert, ved at min tegning bliver misbrugt,« siger Kurt Westergaard.
»Tegningen er rettet mod den terrorisme, der får sit endelige udspring i dele af Koranen. Den har ikke noget med muslimer generelt at gøre. Man må dyrke sin Gud, som man vil. Jeg har al respekt for religionsfrihed,« tilføjer han.
Kurt Westergaards advokat vil nu bede fogedretten i Aalborg om at nedlægge forbud mod brug af tegning, både i demonstrationen og på deres hjemmeside.
Formanden for SIAD, Anders Gravers, er dog uenig.
»Da tegningen blev vist første gang i avisen, var der måske copyright på den. Men da der bagefter blev ballade, danskere blev forfulgt, og man brændte ambassader af, så blev tegningen offentlig ejendom,« siger Anders Gravers.
Kurt Westergaard overvejer også at kræve erstatning, hvis SIAD fortsat vil bruge tegningen på hjemmesiden og demonstrationen på lørdag.
Gemt i: aalborg, islam, muhammed, muslim, siad | Tagged: danmark, Immigrants, Immigration, islam, kultur, muhammed, muhammed-tegning, muslims, Samfund og politik, siad
Hej Simon. Velkommen til.
Tak Jens
Har fuld forståelse for Kurt Vestergaards udtalelser.
Velkommen velkommen !
Jeg synes ikke at det er i orden, at personer eller grupper forsøger på, at gøre Kurt Westergaards Muhammed-tegning til offentlige ejendom – for det er bestemt ikke tilfældet.
Det er hans ejendom og derfor er det også fuldt ud op til ham, at afgøre om man må bruge det i eksempelvis demonstrationsmæssig sammenhæng.
/Leif
Flere af de højreradikale blogs, har taget Kurt Vestergaards tegning til sig og har benyttet den som reklame for deres blogs, mens andre igen ligefrem har valgt at hylde Kurt Vestergaard ved at omnavngive deres blogs, så det tydeligt fremgår, at det er ham de hylder.
Sjovt nok ønsker de højreradikale ikke, at andre (læs muslimerne) skal bøje dansk lov eller ligefrem bryde den, mens de selv ser stort på det samme…